Egon Olsen havde en plan, og det bør du også have. Med min erfaring kan jeg hjælpe med at formulere del – eller helhedsplaner for karriereforløbet, med klart formulerede trin, målsætning, budgetkrav og potentiel fremtidig indtægt.
Det vil ikke alene hjælpe dig i dine egne forberedelser, men også være et overbevisende argument når du skal ud og finde sponsorer og samarbejdspartnere.
Hjælpen kan bestå i alt fra et kort inspirationsmøde til udarbejdelse af nøglefærdigt prospekt.
Reglerne i bilsport består af hundredvis af tæt beskrevne sider, der både omfatter tekniske og sportslige reglementer. Det er en af de mest komplicerede sportsgrene at sætte sig ind i og forstå, og det bliver ikke nemmere af det foregår på ”udenlandsk”; typisk engelsk eller fransk.
Hvad kræves af licens? Hvad står der i tillægsreglerne? Hvad siger FIAs ”Sporting Code”? Det er blot nogle af udfordringerne, som jeg med min erfaring kan hjælpe med.
At hævde man ikke kender reglerne og derfor ikke bør straffes er ikke noget holdbart argument overfor en dommer eller løbsleder!
Enhver der har prøvet véd hvor svært det er at finde de eftertragtede og nødvendige sponsorer. Lykkes det at få et møde i stand med en potentiel samarbejdspartner gælder det derfor om at være parat; man får sædvanligvis kun én chance.
Jeg tilbyder at deltage i sådanne møder hvor min baggrundsviden og erfaring måske kan gøre udslaget.
Eller indlæg ved sponsor- og netværksmøder med power-point og video præsentationer.
Gennem de mange år i bilsportens tegn har jeg naturligt nok opbygget et omfattende personligt netværk. Det gælder blandt sponsorer, presse, aktive m.fl.
En samarbejdsaftale med BBN Consult åbner op for adgang til dette netværk, der i sidste ende kan være den sidste, afgørende brik i puslespillet og betyde forskellen mellem en succesfuld karriere og det modsatte.
BBN Consult tilbyder bilsport-relaterede foredrag med emner som Formel 1, Le Mans, bilsportshistorie m.m.
Foredragene kan tilpasses individuelle ønsker, længde m.m. samt eventuel deltagelse af kendte racerkørere.